23948sdkhjf

- Nye kostråd kan ramme kødvirksomheder hårdt

Klimavenlige kostråd er ren ideologi, mener FødevareDanmark
Fødevarestyrelsen vil revidere de officielle kostråd, så de for fremtiden indeholder råd om klimavenlig mad. Men det er et politisk-ideologisk kriterium, som rokker fundamentalt ved kostrådenes troværdighed, mener FødevareDanmark .

Erhvervsorganisationen er sammen med en række andre af Fødevarestyrelsens samarbejdspartnere indbudt til en workshop om emnet 22. juni, men FødevareDanmark er stærkt kritisk over for Fødevarestyrelsens projekt.

– Det er dybt foruroligende, at Fødevarestyrelsen tilsyneladende vil ændre fundamentalt på kostrådene ved at inddrage politiske og ideologiske kriterier, siger Torsten Buhl, der er administrerende direktør i FødevareDanmark.

– Uanset hvordan Fødevarestyrelsen vender og drejer det, så kan ernæringsfaglige anbefalinger umuligt bygge på evidens ud fra en klimamæssig synsvinkel, tilføjer han.

Alvorlige konsekvenser
Ifølge Torsten Buhl underminerer Fødevarestyrelsen sin status som myndighed med inddragelsen af klima og bæredygtighed i de nye, officielle kostråd.

– Det er alarmerende, at Fødevarestyrelsen nu går en vej, hvor de ikke længere baserer deres kostråd på ernæringsfaglighed, men på nogle politisk-ideologiske strømninger, der udgår fra Christiansborg, siger Torsten Buhl. Han mener, at de kommende kostråd meget vel kan ramme mange af FødevareDanmarks medlemmer hårdt.

– Kostrådene fra Fødevarestyrelsen tillægges generelt stor værdi og er pejlemærker for vores fødevarevalg. Det kan derfor få alvorlige konsekvenser for de mange af vores medlemmer, som for eksempel sælger kød, hvis danskerne følger de nye råd – også selv om disse råd nu går på kompromis med det ernæringsfaglige, siger formanden.

Bag FødevareDanmark står Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerforeningen for Danmark, SMV Fødevarer, Smagen af Danmark, Danske Frokost- og Cateringleverandører og Konditorbager A/S.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078